Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
173 MIKAEL
— Tak, sagde Adelsskjold. Hans trætte Tunge fandt
næsten aldrig andet Ord end „Tak".
Men Claude Zoret, der vilde tale til ham, strakte sig
i Vognen og sagde
— Hvor det er mildt idag. Man skulde tro, vi var
inde i April. Man kan allerede mærke, hvordan Hæk-
kene dufter.
— Det er jo Marts, sagde Adelsskjold, der kun hav-
de grebet Maanedsnavnet i hvad Claude Zoret havde
sagt.
De kørte frem mod Triumfbuen, der løftede sin mæg-
tige Port lige foran deres Øjne.
Claude Zoret betragtede dens Bue og paa én Gang
gav han sig til at le
— Ja, sagde han : man har sære Idéer, naar man er
ung. Da jeg var fem og tyve Aar, gik jeg hver Aften
eller hver Nat herhen, gik herhen lige fra Quartier La-
tin og vandrede tre Gange rundt om de Sten, før jeg
travede hjem igen og krøb i Seng.
Adelsskjolds Ansigt lyste pludselig op og han løftede
Hovedet
— Det var ogsaa, sagde han, det første Sted, vi kørte
hen, Alice og jeg, da vi kom her.
Han tav et Øjeblik og saa lagde han til med samme
Stemme
— Det var i Maj.
Og som altid i de sidste Maaneder begyndte han at
tale om gamle Minder og saa mange Ting fra deres
Ægteskabs første Aar.
— Det var den Tid, vi saadan købte alting sammen,
sagde han : Hvor Alice forstod at købe billigt, hun, der
dog havde været saa rig.
Mesteren havde vistnok ikke hørt, hvad Adelsskjold
talte om, for han sagde paa én Gang — det gik dem
forresten ofte saadan, at den ene var i Øst og den anden
i Vest —
— Men det er et daarligt Tegn, naar Foraaret først
begynder at lade os føle Smerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
