Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 180
tus", mens Kvinderne, der var naaede op paa Balu-
straden, med halvaabnede Læber bag de pailletbesatte
Slør betragtede „Sandheden "s dejlige Legemer.
Skandinaverne stod midt i Salen og Nordmændene
talte højst, fyldende Rummet med deres rungende Rø-
ster mens Fru Morgenstjerne, der i guldbroderet Liv
næsten ragede op over Herrerne, lo og sagde
— Ja, Gutter, saa pakker vi andre sammen.
Og en Dansker, hvis tynde Spanierskæg lignede ud-
revne Nervetraade, sagde, mens han knugede sine
Hænder, der var klamme af Betagethed
— Den Mand har jo aldrig malet før idag.
Fru Morgenstjerne havde drejet sit Hoved og fik
Øje paa Fru Adelsskjold, der kom ind ad Døren ved
den østrigske Gesandtskabssekretærs Arm.
— Der er Fru Adelsskjold, sagde hun og gik et Par
Skridt.
Fru Adelsskjold hilste paa Herrerne fra Norden ved
at bøje sit Hoved besynderlig automatisk som konge-
lige Herskaber, der hilser fra deres Vogne, mens Fru
Morgenstjerne spurgte hende
— Har De ikke set Grev Toll?
— Nej, jeg har ikke set ham, svarede Fru Adels-
skjold og rakte Fru Morgenstjerne en Haand, der var
kold som Is, før hun gik videre ved Østrigerens Arm.
Da hun var gaaet, sagde en lille Dansker, som uafla-
delig slikkede sig om Munden
— Men hvor er Adelsskjold idag?
— Ja, hvor Fa’en er Adelsskjold? sagde et Par an-
dre, og de raabte hans Navn ganske højt.
— Saa skrig dog ikke saa højt, sagde Fru Morgen-
stjerne, og greb den Ene om Armen.
I samme Nu tænkte hun
— Han var heller ikke hjemme igaar — heller ikke
hjemme ved Modtagelsen.
Og hun gik et Par Skridt, som vilde hun følge Fru
Alice, og — standsede igen, mens hun, med et Par
aandsfraværende Øjne, sagde til den unge Bergenser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>