Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 186
— Véd De ikke, Frue, sagde hun og hun talte som
en Morlille: hvor min Søn han er?
Fru Adelsskjold tav et Nu, og bag hendes høje Knip-
lingsflip syntes hendes Strube at bevæge sig som hos
En, der hulker. Saa sagde hun og sænkede sine Øjen-
laag
— Jeg véd det ikke.
Og mens Hurraraabene døde hen, stod de, Ansigt
vendt mod Ansigt, midt i Sværmen som to Støtter.
Den unge Storfyrste var gaaet ned i Salen. Ved Si-
den af Ministeren talte han med et Medlem af Akade-
miet. Og med et Smil som den, der, altfor ung, har set
altfor meget, sagde han
— Har Verden ikke idag kronet Smerternes Maler?
. . . Gæsterne var borte.
Mesteren steg, ene, op i sin Vogn.
— Ad Champs Elysées, sagde han.
Der tændtes under Rue de Rivolis Buer. Paa Con-
corde-Pladsen stod Frankrigs Stæder endnu i Skum-
ringen som store Skygger.
Saa rullede Vognen frem ad Champs Elysées.
Fremme over Fortovene blev Lygterne tændte en
efter en og paa begge Sider, som ilede Fakkelbærere
hurtigt forud for den rullende Vogn.
Mesteren sad rank. Han havde aldrig følt sit Hjerte
og sit Sind saa tomt.
Aftenens Rødt flammede bag Triumfbuen som et
luende Ildhav og laa bag dens Port som et Væld af det
blodige Guld.
Mesteren stirrede paa de gyldne Farver og hans Øjne
saa dem ikke.
Saa vaktes han op af sit eget Navn
— Claude Zoret — Smerternes Maler — Claude
Zoret, Frankrigs Hæder . . .
— Le Petit Parisien — Smerternes Maler — Claude
Zoret, Frankrigs Hæder.
Det var Avisdrengene, som pilede langs de menne-
skefyldte Fortove, ud og ind, udskrigende hans Navn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
