Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 188
bag den store Rude, Mikael, der ved et Bord sad lige
overfor Prinsesse Zamikof.
Hans Ansigt bevægede sig ikke, og hans Vogn var
borte.
Men rundt om paa alle Fortove, over den hele Gade
lød og lød det igen over Vognenes Støj, frem over Men-
neskenes Stimmel
— Claude Zoret, Frankrigs Hæder. Claude Zoret
— Smerternes Maler
Mikael havde fra sin Plads bag Restaurantens Rude
set Mesteren
— Dér var han, sagde han.
— Hvem? spurgte Fru de Zamikof.
— Claude Zoret, svarede Mikael.
De tav et Øjeblik, mens de bestandig hørte Drenge-
nes Raab. Saa sagde Fru Zamikof:
— Hvad tror Du, han siger til, at Du ikke var der
oppe idag?
Mikael skød Læberne frem
— Han siger ingenting.
— Han slaar bedst ihjel, naar han tier.
De sad et Øjeblik igen, mens Drengene bestandig
skreg.
— Hent mig de Aviser, sagde Mikael og kaldte paa
Tjeneren.
— Smerternes Maler, Claude Zoret, Claude Zoret,
Smerternes Maler.
Mikaels Ansigt var næsten fortrukket, uden at han
selv vidste af det. Men Prinsessen betragtede ufravendt
Furerne, der drog sig ned over hans Kinder.
Tjeneren bragte Bladene, og Mikael foldede „Les
Debats" ud paa Bordet.
Han havde begyndt at læse — og en pludselig og
rød Flamme var slaaet op over hans Ansigt
— „Dette var endelig en Sejrsdag", stod der:
— „Hvis Claude Zoret havde været død, er han idag
igen opstanden".
Fru de Zamikof betragtede ham uafladeligt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
