Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mikaël - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
197 MIKAEL
— De er der ikke, Claude, sagde Schwitt, der kom
ned ad Trappen.
Mesteren stod paa samme Sted.
— Jeg skal, sagde han, en Dag lade Jacques søge
efter dem.
— Men nu gaar jeg, sagde Schwitt, Du er træt.
— Ja, sagde Mesteren, der stirrede ind i Lampen:
nu er jeg træt.
Charles Schwitt tog hans Haand.
— Farvel, sagde han
— Men hvor dine Hænder er kolde.
— Det er de tit, sagde Mesteren : Farvel.
Da Charles Schwitt var gaaet, vendte Mesteren til-
bage til sit Atelier og slukkede alle Lamper.
Majordomus vilde slukke i Vestibulen, da det ringede
paa Porten, og Portneren lukkede op.
Det var Hr. Adelsskjold, som stod udenfor. Han
havde saadan en underlig tyk Kappe paa, der var slaaet
op om Ørene, saa han lignede en sær Sæk med en høj
Hat i Toppen.
— Det er mig, sagde han og holdt sig ved Porten.
Inde i Vestibulen sagde han igen med en Stemme,
som slog Tungen mod hans Tænder
— Det er kun mig, sagde han og satte sig i en Stol.
Majordomus bøjede sig helt forskrækket ned mod
hans Ansigt, der stirrede frem af den opslagne Krave
— Er Hr. Adelsskjold syg? sagde han.
Men Adelsskjold sagde blot som før:
— Sig, det er mig.
Og han blev siddende.
Da Majordomus kom ind i Dagligstuen, sad Mesteren
ved Bordet. Det var, som blev han vækket af en Søvn
og havde dog ikke sovet.
— Hvad vil Du? sagde han og vendte Hovedet brat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
