Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229 DE UDEN FÆDRELAND
— Ja, nikkede Moderen, han var fra Slagelse. Det
er alle Thomsens.
De sad igen og saå mod Flodens Vand.
Ignaz og Dmeter gik forbi fra Vinstokkene og hilste
med deres store Hatte.
— Lad os nu gaa op, sagde Moderen.
Hun støttede sig lidt til Ane, mens hun gik med Joan
ved den ring-tunge Haand
— Men Ane, sagde hun, og der gik et pludseligt
Lys over hendes Ansigt : iaften lægger vi i — i vores
egen Kakkelovn.
Gamle Ignaz og Dmeter slog Hvilestolen sammen
efter Fruen.
— Hvordan mon det egentlig er? sagde Ignaz og saa
efter dem, der gik.
— Ja, sagde Dmeter.
— Hun sidder saa stille, sagde Ignaz.
— Ja, sagde Dmeter.
— Hun sidder saa stille som de hellige Billeder,
sagde Ignaz.
Tjeneren Ignaz talte tit om den Naadige og de hel-
lige Billeder saadan ud i ét — maaske var det, fordi
Veronika, den Hellige med Vunderne, hun havde ogsaa
saa meget med Kæder om sin Hals og med Guld paa
sine Voksfingre i Kirken.
— Men, sagde han og bed i Træpiben: det er nu.
som jeg mener det, at et Fruentimmer sku’ aldrig rejse
saa langt.
—Næ, sagde Dmeter.
Ignaz bragte Hvilestolen op.
Om Aftenen blev der lagt i Kakkelovnen, den store
sorte Kakkelovn paa Fødder. Moderen sad og stirrede
ind i den gulrøde Ild. Joan var krøbet op paa hendes
Skød.
Faderen kom ind og han satte sig ved Siden af dem.
— Nu har Du det rart, sagde han og lo : her foran
din egen Kakkelovn.
Moderen lagde det lille Ansigt ind mod hans Skulder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
