- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
240

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 240
— Fordi Floden er dyb, sagde Faderen.
Men da de begyndte at ride igen, saå Joan Simon
Bissekræmmeren, der kom gaaende med den store Kas-
se paa sin Ryg, og han raabte — for Bissekræmmeren
med alle hans Sager, Uhre og Tørklæder og Piber og
Huer og Kæder, var det morsomste, han vidste —
— FaV, FaV, dér er Simon.
Simon var standset helt inde paa Marken og han gik
i Jorden saa dybt, saa hans lange Frakke laa helt hen ad
Græsset. Men Faderen red ham forbi.
— Fa’r, Fa’r, blev Joan ved: det var Simon. Det var
Simon fra Orsowa.
Men Faderen saå ikke til Simon.
Joan blev ved at dreje sig paa Hesten, mens Simon
fra Orsowa var gaaet videre.
De bøjede bort fra Floden og red, ind over Markerne,
helt ud til bag Krattet, hvor Josef sagde, at dér huserte
de, alt det Pak der var og Smuglerne. Da de kom til
„Borgen", stod Faderen af Hesten og bandt Amour og
Caprice. Joan tog Faderen i Haanden, da de gik ind i
Ruinen. Det gjorde han altid. Der var blot de tre tykke
Mure tilbage. Den fjerde var kun nogle Grusdynger
ligesom Bjerge. Faderen gik op ad de smuldrende Sten-
trin og lænede Armene mod Murens Kant.
— Maa jeg sidde hos Dig? sagde Joan, og Faderen
løftede ham op, saa han sad paa Murranden.
Joan sad og drejede Hovedet: dér laa Carols Gaard
og dér i det skidne Hus boede Josefs Kæreste og dér
hjemme var Hr. Christopulos’ Vinduer. Her saå man
hele Øen og alle Huse, helt forbi „Moders Mølle".
Faderen stirrede længe paa de langsomme Vinger.
— Dér sad Mo’r, sagde Joan og pegede ud paa den
lille Bænk foran Møllehuset.
— Ja, hviskede Faderen.
Men nederst, lige dernede, laa Byen med Kirken
midt i. Dér ved Døren var Moders Grav.
Joan saå altid ned til Moders Grav.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0246.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free