Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245 DE UDEN FÆDRELAND
Hun talte som en Bog, hun, der aldrig talte, og hun
blandede sine Ord med Bibelens Sprog, Bibelen, der
var det eneste, hun læste.
Hun viklede Joan ind og hun dækkede ham til og vik-
lede ham ind og hun græd igen over Fruen i sin Him-
mel.
— Og vi, vi, som er udi Udlændighed, sagde hun.
Joan sov ikke. Gennem de sitrende Øjenvipper stir-
rede han hen paa Ane, der sad under Lampen, foran
den store Bibel. Hun tog Brillerne af og paa, og Ordene
blev borte foran hendes Øjne, som blændedes:
— Se, jeg sender Sværdet, Hungeren og Pesten over
dem, og jeg vil gøre dem som de modbydelige Figener,
som ikke kunde ædes, fordi de vare saa slette. Og jeg
vil forfølge dem med Hungeren og med Pesten og gøre
dem til en Gru for alle Riger paa Jorden, til Forban-
delse og til Forfærdelse og til Spot og til Forhaanelse ...
Ane læste højere og bladede i den store Bog, hvor
der laa saa mange Mærker af røde og hvide Baand
— Frygt da ikke, Du min Tjener Jakob, siger Her-
ren, og vær ikke forfærdet, Israel, thi se, jeg frier Dig
ud fra et langtfra liggende Land og din Sæd ud fra din
Fangenskabs Land og Jakob skal komme tilbage og bo
rolig og tryg og ingen skal forfærde ham.
Anes Graad stilnede, og hun havde foldet sine Hæn-
der.
— Aa, Herre, min Gud, aa, Herre, min Gud, sagde
hun.
Joan sov ind. Men der kom som Smaaryk i hans Le-
geme, endnu i Søvne.
. . . Men naar Faderen var rejst igen, tog Frøkenen
over Floden til Orsowa, og Joan var med, og de besøgte
alle Frøkenens Veninder. Men de kom mest hos Kom-
mandantens Frue, hvis Kjoler laa saa langt hen ad Gul-
vet, og som havde gult Haar og store røde Pletter paa
Kinderne. Joan sad ved Vinduet, med Hovedet i sine
Hænder, og saa ned paa alle Soldaterne, der var hvide
og gule og røde og med saa meget Guld.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>