Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247 DE UDEN FÆDRELAND
— Ja, svarede den unge Mand, jeg har været i Krig.
— Naa.
— Med hvem? spurgte Joan saa igen.
— Med Tyrkerne, svarede Officeren.
— Naa.
Lidt efter sagde Joan og stemmede Hænderne om
Læderbæltet om den gendarmblaa Bluse
— Jeg vil ogsaa være Soldat.
Den unge Mand saå paa ham med sine aflange Øjne
— Men Du er ingen Serber, sagde han.
Den franske Frøken kom ud af den lille Stue. Hun
var helt rød i Hovedet:
— Depéche-toi, sagde hun.
— Depéche-toi — nous sommes presses.
Det var mørkt over Floden, inden de kom hjem.
Joan listede over i Stalden. Han krøb op paa Havre-
kassen foran Amours Baas.
— Josef, sagde han.
— Ja.
— Har Marinka en Mand? spurgte Joan.
— Hun har s’gu mange Mænd, sagde Josef og spyt-
tede ud mellem sine spidse Tænder.
Joan sad lidt. Og i Børns besynderlige Tankegang
sagde han
— Men Marinka har været hos os.
— Ja, det er rigtigt, sagde Josef, for her lander ja
Gu’ alle Tøse og alle de Tøjter, som maa rakke fra deres
Land.
— Hvorfor? sagde Joan.
— For saadan er ’et, sagde Josef og satte sig paa
Havrekassen.
— Depéche-toi . . . Allons, nous sommes presses. . .
Mademoiselle var vred. Det var blevet altfor sent,
og hun næsten løb over Torvet for at naa hjem, inden
det blev helt mørkt.
— Skynd Dig, skynd Dig, hun knubsede Joan i Tin-
dingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
