Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253 DE UDEN FÆDRELAND
— Nej, jeg vil op.
Ane hjalp ham med at klæde sig paa. Han var saa
urolig, men Øjnene var runde og helt spilede op.
— Jeg vil læse, sagde han.
Han læste altid om de store Musikere i røde Bind,
der kom fra Budapest.
Men han slap Bogen med aandsfraværende Hænder
— Jeg vil gaa op, sagde han.
— Hvor vil Du hen? sagde Ane og rejste sig. Hun
var ganske angst, for Joan var stiv i sit Ansigt.
— Jeg gaar op, sagde han.
Joan bankede sagte paa Hr. Christopulos’ Dør.
— Er det Dig? sagde Hr. Christopulos, og hastigt
lagde han til — for Joans Øjne var saa underlige, lige-
som saå de ingenting, og det var, som han var saa lille
indenfor sine Klæder
— Hvordan er det, Joan?
— Mange Tak, sagde Joan.
Han satte sig paa Gulvet og støttede sit Hoved —
det var saa tungt — til Klaverets Fod.
— Vil De spille? sagde han.
— Det vil jeg saa gerne, sagde Hr. Christopulos.
Og han begyndte at spille, mens Joan saå op paa ham
for ligesom at tvinge sig til at høre.
— Men nej. Der var kun det. Kun det der gjorde
saa ondt inden i hans Hoved, ondt i alting inden i ham
— der var kun det:
De havde hujet af ham, som de hujede af David. De
havde revet hans Klæder af ham som de havde revet
dem af Kroppen paa Simons Søn, paa David.
— Han uden Fædreland.
— Han uden Fædreland.
— Ja — ligesom af David
Det var, som han ikke kunde tænke, som hans Ho-
ved var blevet saa stort, at han ikke kunde tænke. Men
naar han støttede Panden mod Klavérbenet, som var
koldt, saa var det, som han huskede:
— For Josef havde sagt, Josef i Stalden : Her løber
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
