- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
267

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267 DE UDEN FÆDRELAND
— Strømmen er stærk, Hr. Joan, sagde Josef, der
ventede i Baaden.
— Pas paa, Herre, sagde Dmeter og hjalp Joan.
Oppe paa Vejen kom Ane løbende. Hun var udstaf-
feret som til Altergang i Vejle Kirke.
— Skal hun med? spurgte Josef.
— Ja, svarede Joan.
De kom alle i Baaden. Strømmen var saa stærk, at
Baaden var ved at dreje med dem. Ane sad med fol-
dede Hænder i de sorte Handsker. Vinden havde sat
hendes Hat paa Skæv. Peter rørte sig ikke. Det brede
Ansigt dukkede frem af Pelsens skidne Uld, saa ube-
vægeligt, som var det dødt.
Paa Molen sad der kun to gamle Mænd og saa paa
deres egne spidse Knæ. Men Skildvagterne paa Bastio-
nen vendte sig og saa efter dem. Joan gik ved Siden af
den Puklede, bagved dem kom Ane. Vinden paa Floden
havde revet hendes Haar op, saa det stod som Totter
paa hende over Panden, under den Vejle-Hat.
Peter rokkede et Par Skridt bag Joan. Han gik saa
underligt, som et virrende Dyr, der bliver trukket i en
Snor.
Der var ingen i Smøgen.
Men pludselig røg Skrædderens Dreng ud af en
Gadedør og blev staaende foran Joan og foran Peter,
med aaben Mund, før han løb igen, frem imod Torvet,
over mod Vagten
— Hej, hej, nu kommer han uden Fædreland.
Skrædderens Søn skreg det:
— Halløj, halløj, han er rykket ud med Befolknin-
gen.
Et Par Sergeanter kom til Vinduerne i Vagten og be-
gyndte at le, mens Soldaterne løb ud, med Hænderne
i deres Lommer, og lo. Den ene Sergeant havde lukket
Vinduet op og lo, saa han duvede ud over Karmen
— Han rykker ud, han rykker ud med Garden,
raabte han.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free