Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
283 DE UDEN FÆDRELAND
Inder og stirrede med ubevægelige Øjne paa de grønne
Træer.
— Chira, sagde Joan, det har ringet.
Inderen flyttede sit Ansigt, hvori intet Træk foran-
dredes.
— Det har ringet, Chira, sagde Joan og tog hans
Hænder, der altid var kolde.
Og som om hans Sørgmodighed pludselig vilde bryde
sine Bredder ved Berøringen af denne anden frysende
Haand, bøjede Joan sig et Øjeblik ind mod Asiatens
Skulder.
— Jeg takker Dig, sagde Chira og fæstede de dunkle
Øjne paa ham.
Joan gik ned ad Trapperne til Klassen. I Vestibulen
stod en ung Dame. Det var hende, som havde besøgt
Josef Aponyi. Hun vendte sig om mod Joan og sagde
paa Fransk
— Nu begynder vel Timerne?
Og Joan, der hørte paa Udtalen, at hun var Magyar,
svarede paa Ungarsk
— Ja, Frue, nu begynder Timerne.
Den unge Dame smilede:
— De er Ungarer? sagde hun.
— Ja, Frue.
Hastigt sagde hun og gjorde et Par Skridt:
-
— Fra hvilken Egn i Ungarn?
Joan svarede, og Ordene snublede lidt:
— Fra den sydlige Del af Ungarn.
Josef Aponyi, der havde hentet Kusinens Vogn, kom
frem i Døren og Joan bukkede, til Afsked.
— Farvel, Frue.
Han gik nogle Skridt, kun fem eller seks, og hørte
Josef Aponyi sige højt:
— Talte han til Dig?
— Jeg spurgte den unge Mand om noget . . han er
Ungarer.
Men Josef talte igen og endnu højere — og Joan greb
for sig med sine Hænder —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
