Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287 DE UDEN FÆDRELAND
Da han løftede sine Øjne, saå han Chira sidde paa
Stenkanten. Hans Hat laa foran ham paa Jorden.
Inderen bøjede det unge Hoved til sin altid langsom-
me Hilsen, langsom som hilste han en Undersaat. Og i
den grønne Skumring over Fontænernes Vand sad de
tavse.
— Hvorfor, Chira, sidder Du altid her? spurgte Joan
og talte sagte.
Inderen svarede ikke straks. Saa sagde han
— Her er mørkt, og Stedet er gammelt. Saadan er
der i vore Skove.
Han tav igen, mens de hørte den strømmende Fon-
tæne.
— Chira, sagde Joan, hvorfor drog Du saa langt
bort, naar Du længes saa meget?
Inderen vendte sit Ansigt:
— Drog saa langt bort? sagde han:
— Fordi jeg maatte.
— Maatte?
-Ja.
De tav paany, til Joan bøjede sig frem paa Sten-
bænken :
— Chira, hvorfor taler Du aldrig? Du fortæres og
brænder op, fordi Du ikke taler.
Inderen svarede ham ikke og stirrede kun paa det
skummende Vand.
— Til mig kunde Du godt tale, hviskede Joan : jeg
er mere fremmed end Du.
Inderens Øjne vendte sig mod ham, hastigere:
— Ja, sagde han : hvorfor er Du en Gul mellem de
Hvide?
Joan havde opspærret sine Øjne og pludselig paany
halvlukket dem.
— Ja, sagde han : det er jeg. En Gul mellem Hvide.
Den unge Fyrste betragtede Joan, mens han sagde:
— Hvorfor jeg maatte? ... Vi gaar ikke. Broderska-
bet sender os. Der er ingen Plet og der er ingen Krog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
