Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
319 DE UDEN FÆDRELAND
Joan svarede
— Jeg hører ikke hjemme, Prinsesse, blandt Euro-
pas Berømtheder.
— Prinsessen smilede og sagde — og mente det som
en Kompliment:
— Hvor skulde De ellers høre hjemme?
Der gik en pludselig Skælven over Joans Ansigt, og
han sagde
— Det er meget sandt, Prinsesse: intetsteds.
Fyrstinde Stourdza vilde holde ham tilbage, kalde
paa ham — berørt af noget i hans Stemme. Men Joan
var gaaet.
Han sad med en Bog, da Henry Collyett kom ind.
Australeren satte sig, sparkende med sine Sportsben og
smidende dem over hinanden.
— Læser De? sagde han og blev ved at sparke.
— Nej.
— Sikken Masse Snak, der blev sagt.
— Ja.
— Men Roy er en storartet Tegner.
— Ja.
— Han vilde kunne leve af det.
— Det kunde han sikkert.
Australeren blev. ved at sparke
— Véd De, hvad jeg tænkte paa, mens vi spiste?
— Nej.
— At De skulde egentlig sidde ved de andres Bord.
— Hvorfor?
— Jo, sagde Australeren, for De er jo dog en Greve
— skønt De spiller.
Joan stirrede kun frem for sig.
Saa sagde han
— Der var heller ikke Plads mere.
Alle Samtalestumper fra Middagen flød omkring i
Henry Collyetts vimse Hoved. Og idet han atter tænkte
paa Jean Roy og det, han havde sagt om sydfranske
Viser, der sang indeni ham, sagde han
— Men Australien vil ogsaa en Gang faa sin Musik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
