- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
322

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 322
det, martialsk og tandløs lignende en Lilleput-Oberst fra
et Panoptikon.
— Adolphe, Adolphe, nærmest sang Fru Bizot; hun
havde genkendt de „to Personer", i hvis Nærhed Hr.
Haagemester, i en Jagtpels med Snore, vekslede Haand-
tryk med et fremmødt Medlem af det Bayerske Gesandt-
skab, der sagde:
—Ja, Hans kongelige Højhed har straks skrevet til
Erkehertuginde Valerie ....
Impresario løb tilbage med ledige Hænder, og midt i
Vrimlen, hvor fen sørgeklædt Familie paa syv Slørklædte
slog Kreds om en blond Mandsling, der forsvandt under
Ankomstkys, som var han fanget af en Kværn — be-
mærkede han, at hans Negle kunde trænge til en Ud-
rensning, og han gav sig til at kradse dem med en Staal-
kniv. Til han røg videre, nikkende, kendende alle, raa-
bende, som var han Stationsforstanderen, der komman-
derede under et Togsammenstød; mens de to Rumæ-
nere, ubekymrede, Arm i Arm balancerede deres Nø-
genhed paa Kanten af en amerikansk Kuffert, og Mme
de Stein var landet ved Jean Roys Arm, hvor hun
svajede sine Kvindeynder som en Venusfigur fra For-
faldstiden.
— Mine Herrer, aa nej, Hr. Bizot er slet ikke træt.
Naar man kommer til Wien, er man kun lykkelig, sang
Fru Bizot, og man hørte den unge Bayrer fra Gesandt-
skabet sige
— Der er intet behageligere end at gøre sine Ven-
ner en Tjeneste. Erkehertuginde Valerie vil modtage
Dem straks.
Joan havde ikke talt og ikke rørt sig. Med Hovedet
støttet til Kupédørens Karm stod han ubevægeligt, stir-
rende ud mod Perronen.
Og pludselig hørte han igen Impresarios Stemme, der
lød over alle de andre:
— Kære Herrer, mine Herrer, har den Ære, gaar til
Budapest, Hr. Jean Roy. Men man gør altid Forretnin-
ger. Mine Herrer, Kunsten er at bemægtige sig Frem-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0328.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free