Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 324
Ryk i Joan. Saa tænkte han, mens den anden* stod der
i Døren : Hvor er han egentlig lille.
— De er Ujhåzy, sagde Jens Lund med et Nik.
— Man tør vel sætte sig?
Haanden rakte han ikke.
Joan sagde:
— Det er Hr. Henry Collyett.
Jens Lund nikkede igen
— Klaver, sagde han, er Verdens værste Instrument.
Jeg er meget utilbøjelig til at tro, at selv et Geni kunde
vise Talent paa et Klaver. Man maa være glad til, at
man er født paa et Skib. Der var ikke Plads til noget
Klaver.
— Læser De? sagde han og saa ud over Joans Bø-
ger, som laa overalt.
— Ja, man maa beskæftige sin Hjerne med noget,
sagde Joan.
Jens Lund havde lagt Armene over Kors
— Der er meget faa, som har Hjerne, sagde han, og
enten vilde han altid være uforskammet eller han vidste
aldrig, at han var det : Jeg læser aldrig. Naar Mennesker
læser, er det, fordi de føler sig tomme. Jeg trænger ikke
til Bøger. Jeg har mig selv.
— Jeg taler forresten heller ikke med nogen.
Hr. Jens Lund talte i et besynderligt Stakkato, der
ligesom afhuggede hver Sætning og stillede den hen
for sig
— Jeg véd oprigtig talt ikke, hvem man skulde tale
med. De fleste Mennesker, der lever, hørte jo op at leve
for en Menneskealder siden.
— Hvor skal De hen? spurgte han paa én Gang og
saa paa Joan.
— Jeg skal til Bukarest, svarede Joan.
— Og De ogsaa? vendte Jens Lund sig til Collyett.
— Ja.
— Ja, sagde Jens Lund, der stadig havde Armene
over Kors : jeg har aldrig hørt Dem spille saa jeg
kan ikke komplimentere Dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
