Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II
Joan blev, lidt forvirret, staaende paa Kupétrinnet.
Saa sagde han og kom pludselig til at le ved Synet
af det lille Ansigt, der blev rødt og rødt og rødere
— De er ung, Frøken.
Den halvlille Fader sagde
— Ja, men én skal jo ta’e Mod til sig, og saa blev
det min Datter.
De begyndte at gaa hen ad Perronen. Den unge Pige
gik ovre paa den anden Side af sin Fader. Alle hilste,
men den halvlille og brede Mand nikkede bare til Svar.
— Men det er jo, sagde han, at Forholdene er kun
smaa.
Og Joan, der stadig var en Smule forvirret og ikke
vidste hvorfor, sagde og tænkte paa den engagerende
Forening
— Ja, jeg haaber da, der kommer no’en.
Den unge Pige vendte Hovedet og saa paa sin Fader.
Men han sagde kun som den, der ikke har skænket det
en Tanke:
— Jeg véd saamæn ikke. Men det gør der vel da.
— For ellers bliver det jo et Tab for Foreningen,
sagde Joan og talte til Frøkenen.
Frøken Gerda Johansen svarede ikke, men blev kun
ved at gaa seende ned i Vejen, hvor hun satte sine Fød-
der. (Hvor hendes Fødder er nydelige, tænkte Joan.)
Og Faderen gentog kun lidt efter de samme Ord
— Men Forholdene er smaa, og saa ret ud for sig,
som vilde han maale, om Telefonpælene stod lige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
