Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339 DE UDEN FÆDRELAND
det blev færdig mongteret, og alle Møbler var tegnet i
København.
— Og Olesen sidder jo smaat ved ’et, saa nu er ’et
jo, li’esom det forfalder.
— Nu ska’ jeg ! ... Hr. Jensen fløj til Vinduet, som
Joan vilde trække fastere til.
— Tak, sagde Joan.
Men Hr. Jensen blev ved at snakke, mens han uaf-
ladelig fingererede ved sit bløde Skjortebryst, der var
saa tyndslidt, at man saa hans nøgne Bryst igennem
det.
— Men Salen er nydelig, sagde han : hvor Herren
skal spille . . . For den blev jo færdig, før Thomsen
gik fra ’et a’, og det er jo osse Salen, som bærer For-
retningen.
— Hvordan? sagde Joan, der gned sine Negle med
Cream.
— Gud jo, vi har jo saa mange Slags Forsamlinger
her paa Egnen, som man si’er, og Foredrag — mens
Hr. Jensen talte, førte han Haarvalkene frem og tilbage
i smaa Stød som en kælen Ged — det er jo en oplyst
Egn, og Landboerne er, ved Gud, med, som man si’er
. . . skønt det er for en anden En svært, naar’ man er
anderledes vant til mer . . .
— Jeg er jo fra København.
— Og saa er ’et jo enligt paa alle Maader.
— Ja, sagde Joan, der var færdig med Neglene.
— Og man havde jo osse tænkt sig no’et andet,
sagde Hr. Jensen
— Jeg synger jo Tenor, og mine Tanker var jo
Theatret.
— Theatret er manges Tanker her i Landet, sagde Joan.
Hr. Jensen smilede
— Ja, sagde han: og Landet er lille, saa alle kan
ikke komme til. Men det ligger vel saadan i Naturen,
og Befolkningen er jo oplyst.
Joan stod og saa ud ad Vinduet. Telefonstang efter
Telefonstang strakte sig frem ad den lange Gade.
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
