Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 342
det var hende, Værtinden i det gyldne Horn, hun i
Montreuil . . . naar hun sad foran Ilden i sit Køkken
om Aftenen. Det var de Øjne.
— Fortæl mer, sagde hun altid: fortæl mer.
Og Joan maatte blive ved at fortælle, mens den
Gamle sad med de sære Øjne (ja, det var de samme
Øjne) vendte mod Ilden.
— Men hvorfor rejser De ikke selv til Paris, Mme
Chabou? havde han sagt.
Men den Gamle havde svaret:
— Her rejser man ikke. Her bliver man siddende.
Jeg har bygget Hus, hvor jeg var. Men tænke har man
Lov til.
Og til langt ud paa Aftenen maatte han sidde og for-
tælle Mo’r Chabou om de store Byer og de vide Lande.
— Ja, Herre, sagde den Gamle : Verden er stor.
— Stor og lille, Mme Chabou.
Men hun saå paa ham med sine altfor store Øjne
— Stor for den, som ikke kender den, sagde hun.
. . . Joan var bleven staaende foran Billedet. Da han
vilde gaa videre, var han lige ved at vælte en Flaske
Eau de Cologne, som stod paa et lille Bord. Flasken
svajede, men han reddede den. Den Stol var magelig.
Alle Møbler var egentlig nye men dog saå de ud, som de
havde staaet i Stuen længe. Der var tre Hylder under
det lille Bord — aa, det var Albummerne.
Joan tog det ene og slog det op.
Dér var hun igen, paa det allerførste Blad. „Bonde-
konen" fra Væggen. Ja. Men dette lille Billede var
bedre. Hvor de Øjne herskede i det Ansigt. Men Mun-
den lignede en voldsom Streg over Hagen. Joan vendte
Bladet. Det var igen de samme Billeder som paa Væg-
gene. Ja. Og alle Øjnene lignede den Gamles. Men
Ansigterne blev smallere, den Hage var ikke nær saa
bestemt. Og det var, som Øjnene voksede. Hos den
unge Pige var det, som var der slet ikke andet end
Øjne. Og Munden, den var blevet fyldig med svajede
Læber. Joan slog uvilkaarlig om igen til det første Blad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
