Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 348
— Jeg har aldrig set det ved Sommer, sagde Joan.
— Ja, men det skulde De . . . jeg kommer jo saa tit
til Vejle. Træerne ved Vejle de holder sig saa længe —
og der er saa blankt ved Vejle. Saa ligger vi tit i en
Baad, naar vi har spist paa Munkebjerg.
Joan sagde
— Min Mo’r var født i Vejle.
Der gik et Nu.
— Var det i Vejle? sagde hun og talte sagtere.
— Ja, i Vejle, gentog Joan, og hans Stemme var
meget lav.
Og smittet af noget i hans Stemme sagde hun næsten
i samme Tone
— Og saa kom hun til at rejse saa langt?
Joan saa paa én Gang paa hende:
— Ja, langt, sagde han.
Men maaske for at ændre Stemningen sagde hun og
talte lidt afbrudt, men muntert:
— Men der er nu ogsaa dejligt om Vinteren. Der
er, synes jeg, saa levende altid i Vejle ... og Folk, de
saadan træder til og taler højt i Gaderne . . . Jeg hol-
der nu næsten mer af Vejle end af København.
— End af København?
— Ja, det er maaske fordi København er for stor
for saadan En fra Landet . . . eller jeg véd ikke, ikke
stor nok.
— Ikke stor nok?
Joan saa paa hendes lille Ansigt, der pludseligt blev
rødt og rødere — som paa Stationen
— Ja, jeg har da aldrig set en større .... Men man
tænker sig dog saa meget, naar man prøver at forestille
sig en stor By . . .
— Ja.
De tav, og hendes Ansigt var atter blevet blegt.
— De har set alle Byer, sagde hun.
— Mange, sagde Joan : Og alle Byer ligner hin-
anden.
Hun vendte sit Ansigt:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
