Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355 DE UDEN FÆDRELAND
Fæsted han Jomfru Else,
alt med hin røden Guld.
Maanedsdagen derefter
laa han i sorten Muld.
Der var tyst et Nu. Saa sagde Frøken Gerda
— Det er en sørgelig Sang.
— Ja, sagde Joan.
Hans Hænder laa endnu paa Tasterne. Fodgængernes
Trin lød op fra Vejen.
— Hvor der er stille her, sagde Joan.
— Ja.
Joan spillede igen.
— Det var min Mo’r, der sang den saa tit.
Gerda svarede ikke, og ingen af dem talte.
Saa sagde Frøken Gerda og hendes Stemme lød højere
— Nu skal jeg tænde Lampen.
Joan rejste sig og saa paa hendes Hænder, mens hun
tændte. Saa sagde han og stirrede ind i Lampen — og
han talte i samme Tone som før —
— Det er min Mo’rs Fødselsdag i Dag.
— Det var underligt, at jeg netop idag .... skulde
komme her.
Hun holdt Kuplen i sin Haand:
— Ja, sagde hun i samme Tonefald som han: det
var underligt.
Hun satte Kuplen paa — og maaske ved en Tanke-
forbindelse, maaske ogsaa blot for at sprede hans Sind
— sagde hun muntert:
— Nu skal De se Stedet, hvor jeg er født ... det er
ikke stort.
Og hun lo.
Hun tog et Fotografi ned af Væggen — med et me-
get lille Hus : kun fire Fag og en Gadedør.
— Og de to Vinduer var Butikken, sagde hun.
Hun pegede paa Billedet:
— Det er min Mo’r, sagde hun : og det er mig, hun
har paa Skødet.
— Og dér er Deres Søster, sagde Joan.
23»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
