Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 376
— Til Telefonen. De Folk maa med, sagde Joan.
De holdt alle op at le, men blev staaende og smilte,
mens Joan gik over Gulvet og ind i den anden Stue, og
alle talte igen, alle om Joan, næsten i Munden paa hin-
anden :
— Han er storartet, sagde Damen i det blaa Liv og
satte Hænderne mod sine Hofter, mens Lægefruen skød
frem til Kandidat Ussing og sagde ind i hans skægløse
Fysiognomi
— Jeg holdt paa, vi skulde ha’e ham i Musikfor-
eningen. Kære Kandidat, der er jo en Sum af Musik i
hans Ansigt; medens Forstanderen, der stod mellem to
høje Mænd med sorte Klædeskraver helt op i Halsen,
sagde
— Modersmaalet falder ham virkelig kønt paa Tun-
gen.
Men Larsen, der svedende, løb rundt fra den ene til
den anden, sagde til Bestyreren
— Han er s’gu go’, hva’ Petersen.
Bestyrer Petersen svarede ikke (han stod, saa han
gennem Døren kunde følge Joan og Frøken Gerda, der
gik ind gennem Stuerne), men en lille Dame ved Siden
af holdt de halvknyttede Hænder mod Kinderne og
sagde
— Aa ja, her er dejligt idag ... det er li’esom der
er Fest i Luften. Og da Købmand Johansen gik forbi,
greb hun ham i Armen og sagde halvhøjt og forfærdelig
hurtigt
— Tak, at De tog mig med.
Joan standsede inde foran Spisebordet:
— Her skal sidde mange.
— Uh ja, sagde Gerda og førte Skuldrene op og
trak dem sammen ligesom En, der skulde i Vandet:
naar de bare først sad.
— Er De bange? smilte Joan.
— Aa nej, sagde Gerda, og de naaede Telefonen.
De lukkede Døren paa Klem, saa Stemmerne derinde
knap hørtes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
