Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 378
Saa sagde Frøken Gerda og flyttede ikke sine Øjne
— De er vist saa god.
— Hvorfor?
— Jo, sagde Gerda og nikkede — hun havde saa-
dan et langsomt og alvorligt Nik —
— For det tror jeg.
— Idag er jeg god, sagde Joan og talte sagte, ogsaa
han.
Der var stille et Øjeblik.
— Her er Deres Faders Stue, sagde Joan og saa
rundt fra den gamle Sofa til det store Pengeskab.
— Ja, her er Faders Stue, gentog Frøken Gerda.
— Nu skal vi spise, brød hun af og løb ind gennem
Spisestuen.
— Skal vi ikke spise nu? sagde hun til Faster.
— Jo straks, sagde Fasteren.
Og Gerda gik videre hen til den blaa Dame
— Aa, bare de sad, sagde hun og lagde sin Arm ind
under hendes.
— Aa hva’, sagde den blaa Frue, de mærker saa-
mæn ikke, om de støder Knæene mod et Par Bordben;
og da Joan kom forbi, vendte hun Ansigtet imod
ham:
— De véd slet ikke, hvor vi to har glædet os, sagde
hun, og med et Suk, der lignede et langt Pust, lagde
hun til
— Nu er det bare, om de kan sidde stille.
— Men Ida!
— Ja, det er da Spørgsmaalet, sagde Fruen : for vant
til Musik er de jo ikke.
Men Forstanderen, som stod et Par Skridt derfra,
sagde
— De er dog vant til Sang.
Og den blaa Frue forestillede Højskoleforstanderen,
da der lød en munter og lidt rusten Stemme henne fra
Døren
— Nej, det her er Kniberi, Johansen, det er s’gu
Kniberi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
