Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 390
— Men De kender jo Greven fra Højerup, vendte
Fru Jespersen sig til Joan.
— Hvor véd De det? sagde Joan og lo.
— Han har jo besøgt Dem. Man har da Telefon,
sagde Fru Jespersen, og véd, hvad den skal bruges til ...
De talte højere om Sogneraad og Banken og Spare-
kasser. Nu var der tre paa Pladsen.
Men Joan sagde stille og bøjet frem mod Frøken
Gerda
— Og i alt det har De levet.
— Ja.
— Levet Deres Liv, sagde Joan.
Men Fru Jespersen, der havde hørt det, sagde:
— Aa, nej, Gerda har baade levet og ikke levet i det.
Du er baade med og ikke med, synes jeg. Der er altid
noget af Dig, Du, som gaar ved Siden af . . .
— Jeg véd ikke, sagde Gerda: det, man ser, det
synes jeg aldrig er saa mærkeligt . .
— Som hvad? lo Fru Jespersen.
— Som det, man kunde tænke sig, sagde Gerda.
— Det er sandt, sagde Joan.
— Naa, Børnlille, det kan være sandt nok, der er vel
kun én mærkelig Ting i denne Verden, sagde Fru Jes-
persen.
— Og hvad er det? spurgte Joan og smilede.
— Det er naar to holder af hinanden, sagde Fru
Jespersen og hun tømte pludselig sit Rødvinsglas, som
drak hun et „Velgaaende".
— De skulde sætte Dem, Frøken Johansen, vendte
hun sig mod Fasteren, der blev ved med at gaa til og
fra — som i en arvet Uro fra den Tid, da Fruentim-
merne ikke sad med til Bords.
— De er en Livsfilosof, Fru Pastorinde, sagde Joan.
Fru Jespersen svarede:
— De, der sidder stille — ikke? — de faar Tid til
at leve.
— Ja, sagde Joan.
— Henrik si’er altid, blev Fru Jespersen ved, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
