Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 436
ren : De danske Toner gjorde godt. De ligger os dog
næst.
— Ja, dér var Hjerteklang, sagde Fru Lorentzen.
Grev Holstein havde fat i Berlineren
— To Flasker, sagde han og pegede paa Champag-
nen.
Pastor Jespersen var standset foran ham:
— De skulde pleje Deres Gaver, Hr. Hofjæger-
mester.
— Pleje og pleje, Hr. Pastor.
— Ja, jeg synes nu, sagde Præsten, at det altid kan
berige En selv.
Men Fru Raabel sagde til Joan og ret højt:
— Ja, vi Musikfolk tør jo maaske nok tilstaa, at vi
foretrækker Mendelssohn . . .
Dr. Raabel stod foran Hr. Lorentzen
— Kære Fabrikant, sagde han : jeg sad og sagde én
Ting til mig selv — en eneste Ting: det er Verden,
som er brudt ind over os.
De stod alle op ad hinanden og talte alle. Joan var
gaaet helt ind til Væggen (men bestandig smilede han
og hørte, mens han hørte intet) medens Fru Raabel, der
havde en uafladelig Trang til at beføle hans Hænder,
talte om Enkeltheder hos Mendelssohn, Enkeltheder,
den kære Kapelmusikus ganske vist gengav anderledes.
— Men det er naturligvis kun en Opfattelse, sagde
hun.
Berlineren havde været nede og raabt paa Champag-
nen, som Hr. Jensen løb med.
— Hvem har bestilt den? skreg Hr. Olesen fra
Skænken.
— Det er til Greven, skreg Jensen.
— Ja, raabte Olesen: hva’ for en Greve?
Men Hr. Jensen var borte.
— Vi skriver ’en for Koncertmesteren, sagde Olesen
til Stuepigen, der var hidkaldt til Pulten.
Og et Par Kunder, der havde faaet Piberne frem,
gav sig til at skoggerle foran Skænken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>