Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
439 DE UDEN FÆDRELAND
Og han stødte mod Bænkene.
— Jeg er kendt, sagde Gerda.
— Det var en Bænk ! ... Og han strakte Armen
frem, som vilde han lede hende.
— Jeg holder mig til Væggen.
— Hvor er I? raabte Holstein bagude.
— Her, sagde Joan.
— Hvorfor Satan har han slukket? bandede Erik.
— Jo, for nu er det forbi, sagde Gerda, der havde
lukket sine Øjne.
Ved Siden af hende, i Mørket, svarede Joan hvi-
skende :
— Nej.
Men han vidste ikke, om hun havde hørt det, og han
kunde ikke se hendes Ansigt.
— Tog I Blomsterne? sagde Erik bagved dem.
— Ja, sagde Joan og holdt fast om Orkidéerne.
— Hvor har De faaet de Blomster fra, saa skønne
de er, spurgte Joan i Mørket.
— Fra Vejle.
— De faar alting fra Vejle.
— Ja.
Og pludselig i en anden Tone, lavt, sagde hun
— Nu er Deres Moders Fødselsdag snart forbi.
— Ja.
De var tæt ved Døren.
— Hvem er det? sagde Joan, der havde rørt ved
en Mandsskulder.
— Bestyreren ! svarede en Stemme
— Købmand Johansen sendte mig op at vise Dem
Vej.
Bestyreren strøg en Tændstik
— Her er to Trin, sagde han, og Tændstikkens Lys
faldt paa de tre Ansigter.
— Tak, sagde Joan, og Frøken Gerda fulgte.
Fru Jespersen stod endnu og tog Tøjet paa ude, hvor
der var Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
