- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
455

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

455 DE UDEN FÆDRELAND
fik Æren at spille med „Berømmelsen". Men Synd var
det at miskende Hofjægermesteren — falder os jo ikke
ind. Han véd s’gu, hvor Nælderne bider — med
Grevinden siddende i Potsdam og ... . „Giftblanderen"
her ....
Joan saå Frøken Gerda, der inde i Spisestuen stillede
Fade frem paa Bordet, hvor der var kommet Dug paa
igen.
— Hun er nydelig, sagde Doktoren paa én Gang : og
der er noget ved hende, der tiltrækker. Madame og jeg
har s’gu ogsaa gjort mange Forsøg paa at faa hende ind
i vor Kreds, hvor der dog er Interesser. Men jeg véd
ikke, naar man taler til hende, kære Herre, der er no-
get ved det Pigebarn, som om man kastede sine Ord i
en Brønd.
— Det er sandt, sagde Joan og saå pludseligt paa
Lægen.
— Ja, ikke? De har faaet det samme Indtryk. Men,
i det Hele, en besynderlig Familie naa, jeg er da
ikke deres Læge . . . jeg er jo fra København . . .
Hr. Raabel skød Røgen fra Cigaretten ud gennem
Næsen og sagde
— Skal vi blande os?
Joan gik ind.
De spiste rundt om, siddende med Tallerkenerne i
Skødet eller staaende i en Vinduskarm — mens Frø-
ken Gerda og Fasteren bød Fade om. Grev Holstein
stod paa et Dørtrin og haandterede en Tallerken med
Salat.
De to sønderjyske Fruer saå fra deres Tallerkener
udover Stuerne og Anretningen, med deres skarpe Øjne,
og den ene sagde til Fru Lorentzen
— Her er mange Slags Skikke her i Kongeriget.
Fru Lorentzen, der spiste langsomt, fordi hun havde
for Skik at smage paa andet Hus’s Mad, sagde:
— Ja, de har gerne villet se mange, men paa Fabrik-
ken holder vi jo paa at sidde i Kreds ved et Bord . . .

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free