- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Femte Bind /
457

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

457 DE UDEN FÆDRELAND
ka’ det nytt’, han præker, naar ingen hører hans Præ-
ken . . . saa han faar jo ingenting udrettet. Men, paa
den anden Side — for man maa s’gu se Tingen fra alle
Sider i vore Dage, ikke osse? han ta’er jo ikke noget
Parti, den Mand, hverken til Missionen, det bitre Sprøjt,
eller til det grundtvigske ... og hvem skal saa høre
ham — her paa Egnen?
Uhrmageren lo og, idet han sprang tilbage i sine Tan-
ker, sagde han
— Men Johansen, han er nu af de Folk, som la’er
sine Fruentimmer besørge Gudsfrygten . . .
Købmanden gik forbi, med Haanden i sin Lomme.
Man saa Knoerne, som var Haanden knyttet.
Han standsede og saa ud over Stuen
— Bestyrer, De ku’ ta’e et Fad.
Og Bestyreren tog et Fad fra Bordet og bragte det
rundt — dér gik Hr. Petersen, lige efter Frøken
Gerda.
Uhrmageren saa efter ham, mens alle talte rundtom,
og Hr. Johansen selv havde begyndt at skænke i Glas-
sene.
— Ja, sagde Uhrmageren: jeg ku’ und’ Johansen, at
det nu sku’ gaa, som han vil ...
— Gerda, blev han ved, er en herlig Pige, og Jo-
hansen ku’ nok træng’ til det, med alle sine Fejler. For
han er jo en haard Negl . . , og han er vel nok blevet
stridere paa det sidste . . .
— Og Drengen, den Knægt i Vejle, faar Johansen
aldrig noget ud af, det jeg troer . . .
Joan, hvis Ansigt havde faaet et uroligt eller næsten
anspændt Udtryk, sagde:
— Ja, men hvorfor, Hr. Petersen?
— Det var Larsen, jeg hed, sagde Uhrmageren og
grinede, saa han slog paa sine Ben.
— Næ, sagde han saa: der er s’gu ingen Ryg i den
Knægt . . . han har bare Stivelsen andre Steder — hvad
Theodor skal, det ka’ han ikke døje; og hvad han vilde,
det ku’ han ikke staa ud med.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:30 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/5/0463.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free