Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463 DE UDEN FÆDRELAND
— Naa, sagde Erik og saå igen hen over de vældige
Tønder : det meste af denne her Sprit, den gaar nu over
Grænsen . . .
— Og no’et til Højerup, sagde han : naar det er rent
ad Helvede til.
Pludselig havde Erik lænet sig ind til en af Sprittøn-
dernes Bund, og staaende op, med Panden mod Træet,
hulkede han, saa han skjalv.
— Erik, Erik, raabte Joan.
— Erik, sagde han sagtere.
— Erik, hvad er det?
— Aa Du, det er ad Helvede til ! ... Og Erik blev
ved at hulke.
— Naa, sagde han og vendte sig, mens Graaden
endnu sad i hans Stemme : det er ingenting ... det skal
Du ikke ta’e Dig af . . .
Han tørrede sig med Lommetørklædet i hele An-
sigtet :
— Saadan under Jorden har vi vel alle vore Anfæg-
telser.
— Kom saa, sagde han, men efter at være gaaet et
Par Skridt standsede han igen, og for at tale om noget
og noget andet, sagde han
— Men naar det Rakkerpak (Ordene kom langsomt,
som om han endnu søgte om sin Tanke) hugger i Johan-
sen, som vel osse har fortjent det, naturligvis, saa er
s’gu Forstanderens Fusel meget værre end Johansens
Gift . . .
— Højskoleforstanderens?
— Ja, Forstanderen og al hans Aftapningsanstalt af
Livssyn er vist ikke bedre. Og Stanken af hans Kul-
tur-Sprit staar op gennem hele Landet . . .
De havde naaet Trappen. Ved det nederste Trin
vendte Erik sig og han lagde sin Haand, der endnu
skælvede, paa Joans Skulder:
— Naa, lille Josse, Livet er vel saadan, at En bliver
glad og en anden bliver mindre glad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
