Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 468
anden Egn, hvor man lod en Mand med sine egne Me-
ninger — for Hofjægermesteren har Meninger — lod
ham komme til . . . Men her paa Egnen . . .
Fru Jespersen gik hen til dem.
— Skal vi ikke ha’e et Vindu op, sagde hun
— Røgen trækker saa græsselig sammen.
Præsten aabnede, og Fruen bøjede sig et Øjeblik ud
ad Vinduet.
Ovre fra Hotel Danmark lød Sangen igen.
— De nytter Tiden, sagde Fru Jespersen.
Joan havde lænet sin Nakke mod Væggen — derovre
sang de:
Det Land endnu er skønt,
thi blaa sig Søen bælter,
og Løvet staar saa grønt.
Og ædle Kvinder, skønne Møer
og Mænd og raske Svende
bebo de Danskes Øer . .
— Men Telegrammet, sagde Fru Jespersen og greb
det i sin Lomme.
— Hvilket Telegram? spurgte Præsten.
— Til Johansen, sagde Fruen og gik.
— Hvad kan det være? — ... Præsten syntes
urolig.
— Det er fra København, sagde Joan ud i Luften.
— Naa, Gudskelov, saa er det kun Forretning.
Sangen lød derovre
I Danmark lyder Hjertesproget,
og dér er Sandhed ingen Mand for broget,
de to høre begge Vorherre til,
saa vel derfor han og Danemark vil;
mens Linden mon løves.
I Danmark blomstrer Kærligheden
Guldæbler modnes dér i Frode-Freden,
og dér skal man finde de Vises Sten.
Joan Ujhazy lyttede endnu . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
