Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 472
nerne er rykket frem, bygger vi Krudttaarne, og naar
vi har bygget Krudttaarne, armerer vi Voldene, og naar
Voldene er armeret falder vi for Fædrelandet . . .
Han førte sin Haand gennem Luften, som gav han en
Sjover en Lussing.
— Gu’ gør vi saa. Min Herre, husker De Overgan-
gen til Als.
Magisteren havde rejst sig i en Krog
— Dybbøl kom først, sagde han.
— Det har De, Magister, opdaget meget sent, sagde
Doktoren, og henne i Stuen lo de.
Joan var gaaet frem næsten midt i Rummet, og det
var Gerda, han spurgte igen med den samme Stemme
som før:
— Men hvorom er det, de taler?
Gerda svarede:
— Det er kun Politik, sagde hun.
— Men hvorom? sagde Joan.
— Her paa Egnen er det altid om Forsvaret, sagde
hun som den, der taler om noget, hvorover hun aldrig
selv har tænkt.
— Forsvaret? spurgte Joan: Forsvaret af Landet —
selve Landet?
— Ja, svarede Gerda og saa paa ham, halvforbavset
ved noget i hans Stemmes Klang.
Joan gik fra hende, et Par Skridt, med et besynderlig
anspændt Udtryk i sit Ansigt — anspændt maaske for
at forstaa alle de danske Ord.
Men til Raabel, der endnu var ved Taarnene, sagde
Fabrikanten tværs gennem Stuen
— Men Forsvaret er ikke Forsvaret. Det er Sagen,
som —
— Som? Doktoren rejste sig som en Top.
— Skiller mellem dem, der vil være med os, og
dem, som er imod os, sagde Lorentzen.
Der fløj et lille Smil frem fra Lægens Øjne — rakt
ind i Fabrikantens Ansigt, før han sagde
— Hvori, Fabrikant?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>