Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483 DE UDEN FÆDRELAND
Men som ved Synet af de Taarer al hans Bedrøvelse
flygtede under en urimelig Glæde eller et Haab, sagde
han:
— Nu skal De ikke græde.
Gerda rørte sig ikke. Som den, der er bunden og
ikke kan rejse sig, lod hun Taarerne løbe ned ad sine
Kinder.
— Hvorfor græder De? hviskede Joan.
Men pludselig tav han, som om han havde svaret sig
selv paa sit eget Spørgsmaal, og han grebes paany af
den samme Smerte, der var uovervindelig og afmægtig.
— Nu har vi vel snart nok af Musik, sagde Købman-
den, der gik gennem Stuen paa Vej til sit Kontor.
— Hun la’er sig s’gu ikke standse, sagde Tobaks-
handleren og grinede.
— Mon Skive er en givende Egn, sagde Fabrikanten
og knyttede atter Samtalen med „Søndenaa".
Næsten mekanisk* havde Gerda rejst sig eller som
kaldt paa i Søvne — af Købmandens Stemme.
Joan gik frem. Det var, som hørte han alle de Talen-
des Stemmer ganske fjernt, og alligevel gjorde de hans
Øre ondt. Han vidste knap, at han var gaaet hen til Pa-
stor Jespersen, og alligevel havde han maaske søgt til
ham som til en klog Ven.
Pastoren stod med Magisteren.
Og Joan, der traadte til, hørte Pastoren sige:
— Det glædede mig saa meget at se Deres Udmær-
kelse.
— Jeg véd ikke, sagde Magisteren, om det tør glæ-
de mig.
— Kære Magister, sagde Præsten, at blive udmær-
ket af det franske Akademi er dog saa sjælden en
Æresbevisning.
— Ja, netop derfor.
Og idet hans hæse Stemme slog over, sagde Magiste-
ren og saa paa ingen af dem
— Jo større mit Navn bliver, des mere Skade kan
det gøre.
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
