Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 492
Fru Jespersen havde bøjet sit Hoved.
Gerda sad som før. Kun hendes Skuldre sank sam-
men som blev hun mindre, mens Joan ikke tog Blikket
fra hendes Ansigt.
Og han blev ved at tale. Han talte om Berlin, hvor
alle Livets Døre stod aabne og Vest mødtes med Øst;
og Asiens Mænd saå man og Kvinder, som kom over
Atlanterhavet . . .
Han talte hastigere, blandende Sprogene, uden at
finde Ordene, blivende ved — og saå kun hendes An-
sigt, der blev som fjernere og fjernt for hans Øjne. Og
dog blev han ved. Og inde i ham, inde et Sted i ham,
spurgte han pludselig sig selv : hvorfor taler Du om alt
det, Du afskyer? og han vidste hvorfor; og vidste, —
vidste paa én Gang sikkert, at det var forgæves: for-
gæves, helt forgæves. Og dog blev han ved : foran
hende (og hun lignede et sammensunket Barn) blev han
ved at tale og fange. Til han standsede et Nu og hørte
Erik sige — som En, der vilde afbryde:
— Det er nu langt borte, alt det.
Joan havde pludselig flyttet sine Øjne rundt paa dem,
der hørte til, mens han snublede over sine egne sidste
Ord ... og Erik gav sig til at le enten for godmodigt at
dække ham eller for at standse ham.
Joan saå Forstanderens Ansigt, der hvilede med et
Smil tæt over den nedarvede nationalliberale Festflip;
og Tobakshandleren, der skævede med en optrukken
Mund, saa hans Øjne blev -væk; og Kandidaten, der
vrængede halvt over mod Fru Lorentzen — mens Dok-
toren lo og sagde frem i Stuen :
— Tal Tysk, Hr. Greve, den gaar bedre.
I ét Nu, i mindre end et Sekund, var det ved denne
Latter, som om hans Minder og alle hans Erindringer,
hans Barndoms, hans Ungdoms og hele hans Livs Erin-
dringer slog ned over ham, ham, Joan Ujhåzy — ud-
smilet, udlet, hujet af; ham, Joan Ujhåzy, her midt
mellem Fremmede.
Og som om Smerten endnu en Gang gav ham tyve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
