Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 500
thi kun hvor Retten er, der er Han deroppe, som aldrig
slap sit Danmark, som vi ikke vil slippe ham.
De fire fra Sønderjylland stod ranke, ret op og ned i
Lampens Lys, mens Doktoren hviskede til Ussing og
blinkede med det ene Øje
— Vagten staar s’gu storartet.
Men Ussing, hvis Ansigt var forandret og som holdt
sine Hænder let foldede ved Randen af sin Vest, sagde
halvhøjt
— Hvad mener De?
Medens Forstanderen havde fortsat:
— Ja, vi er kun et lille Folk, og de, der med frem-
mede Tunger vil præke om fremmed Sæd, der ikke
er os i Blodet skaaret — de har kaldt vort gamle Land
for et Husmandsbrug. Men Navnet er vor Ære. Frem-
medfolks Kunster kender vi ikke. Overfor hvad der
ikke er vort, men kun Vælskmands Sæd og Vælskmands
Tale, der har vi vort gode danske Smil. Og, Venner,
der er Værn i vort Smil. (Forstanderen talte med en
vis halvtvungen Harme, opsparet i ham enten mod no-
get, der i disse Timer havde hidset ham, eller mod noget,
han ikke havde mægtet at forstaa). Lad os Husmænd
bevare det, det sunde og det lune danske Smil.
— Rigtigt, sagde Doktoren og traadte frem.
Forstanderen havde vendt sig, meget hurtigt, og han
gjorde med Haanden sin Yndlingsbevægelse, som slog
han en Kreds i Luften
— Kære Raabel, sagde han, ogsaa vi to, og det vil
glæde alle, vil kunne forstaa hinanden. Thi det er en
god Gave, som vi, der er danske, ejer —vi ejer Evnen
til at mødes. Og hvis vi strides, er det dog kun Ordstrid
Strid om Ord, og den naa’r ikke Hjertebunden.
De var alle traadt tættere sammen, og Fru Lorentzen
havde lagt sin svære Arm ind i sin Mands.
Fru Lorentzen nikkede over Guldkæden, mens Søn-
denaa’ernes Øjne flakkede ud, som om de syntes, at
Forstanderen svævede en Smule ud fra „Emnet".
- Men endnu et Ord, sagde Forstanderen, og han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
