Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De uden Fædreland — - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 502
Gerda var standset, med Vinkanden i sin Haand.
Hendes Læber bevægede sig, uden Lyd, efter Ordene,
som hun havde sunget fra sin Barndom.
Da skal Du se dine Sønner staa rede,
og da skal den hvislende, giftige Snog,
som nu tør frækt sig i Solskinnet brede,
flygte for dit Blik til den mørkeste Krog.
Da skal dit ældgamle Banner paany
vinke til Sejr de faa mod de mange,
og da skal atter blandt Sværdenes Gny
runge de frejdige Sange.
Doktoren var sprunget op paa en Stol og raabte et
„Danmark leve", og med sin løftede Haand førte For-
standeren de nye Hurraer — mens de alle, Mænd og
Kvinder, midt i den røgfyldte Luft, syntes som en raa-
bende Flok af Skygger.
Men Fru Raabel, der havde nærmet sig Forstanderen,
sagde, endnu mens Hurraerne klang:
— Ja, det si’er jeg jo altid : Forstanderen har dog
Gaven.
Doktoren sprang ned af Stolen
— Ja, sagde han : naar man hører Dem. tror man
Dem, kære Hr. Forstander.
— Og, sagde han og løftede sine Skuldre : hvad er
det osse egentlig, man strides om?
— Nej, sagde Forstanderen : vi vil dog alle det samme.
Og han trykkede Lægens Haand.
— Men store Talere har vi endnu, sagde Raabel.
— Ja, svarede Forstanderen og betragtede uvilkaarlig
sig selv i Spejlet : Ordets Evne blev vel ikke os Danske
nægtet. Men meget beror ogsaa her paa Opdragelsen.
Vi har altid beflittet os paa Ordets Røgt.
Bestyreren var traadt hen bag Gerda
— Lad mig bære Vinkanden, sagde han.
— Tak.
Og Gerda havde givet ham den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
