Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte - Othello — Mohr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 16
OTHELLO —MOHR
Othello — Mohr,
undertiden misunder jeg Dig.
Du havde Negerens Blod,
der, røde Flammer lig,
til Hjernen sig Vejen brød,
saa et Vanvid
betog Dig, Mohr,
og gjorde til Vaaben din Haand —
Skruen
om den Elskedes Hals.
Saa håndled Du
og dræbte Desdemona.
Og det var godt at dræbe
for selv at dø
tæt til et koldt Legeme,
som ingen tør kærtegne mer
uden den kolde Jord.
Men Du, Othello, var Mohr,
og vi er kun hvide Mænd.
Vor Sorg hænger Graahimmel op,
hvorunder den langsomt sig slæber,
stump og forast,
kun raadløs
fra Angst og til Angst.
Vor Sorg, Othello, har ingen Klo,
vor Vrede intet Lyn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
