Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Sørgespil - Brødre - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39 BRØDRE
det Menneske, som ikke véd, at dette (betragter ham ømt
og længe) er det eneste, som er det at aande værd . . .
ERIK. Ella —
ELLA. Og alligevel „fornægter" de det alle.
Er det saa ikke godt at nyde bag deres Ryg — le
dem ud, vi to alene, Du — vi to sammen Du og
jeg . . . i Lykke . . .
ERIK. Naar Du taler, tror jeg Dig.
ELLA (gaar hen over Gulvet). Hvor gammel er egentlig din
Bro’r?
ERIK. Tredive Aar.
ELLA. Saa var han fire og tyve, da din Mo’r døde . . .
ERIK. Ja. Véd Du : nu, hvor jeg selv er saa lykkelig
— ja, jeg véd jo først, hvad det er at leve nu . . . saa
tænker jeg saa ofte paa, hvem det vel var, der gjorde
ham den Sorg . . .
ELLA. Sorg?
ERIK. Ja.
ELLA. Har han da haft nogen Sorg?
ERIK. Han har aldrig talt om det — men jeg véd
det alligevel.
ELLA (let). Han maa da have været meget ung den
Gang.
ERIK. Maaske som jeg nu.
Hvor Mo’r dog led den Gang . . .
Jeg var en Dreng,
men jeg forstod det godt. Mit Sovekammer var derinde
ved Siden af Mo’rs. Om Natten hørte jeg hende gaa
uden Hvile op og ned inde paa sit Gulv ... En Aften
sneg jeg mig ud af min Seng hen til Døren og saa
hende . . . Aa, hvor hun var bleg, Du ... og saa blev
hun kun ved at sige den samme Sætning : Hun for-
dærver min Dreng — hun fordærver min Dreng — og
knugede sine Hænder . . .
Det var første Gang, jeg hadede, Ella det
fremmede Menneske . . .
ELLA. Og Du har aldrig faaet at vide, hvem „det
fremmede Menneske" var.
ERIK. Nej.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
