- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
44

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Sørgespil - Brødre - Tredie Scene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 44
Vort Forhold var en Hemmelighed — hun elskede
Hemmeligholdelsen, fordi dens Følge er Løgnen, og
det var hendes Væsen at lyve ....
Først mødtes vi ude — under tusind Paaskud, hun
fandt paa dem — hvor rimelige de altid saå ud — i
Begyndelsen fandt hun paa dem .... siden lærte
jeg selv at lyve ....
Hun lærte mig det ....
, (Bevægelse hos Erik).
Siden, da vort Forhold blev ældre, kom hun her . . .
(Erik kommer bestandig nærmere).
Hun var her hos mig om Natten, mens Mo’r sov
derinde bag den Dør —sov? —laa søvnløs. Det pirrede
hendes Lyst. Og jeg tillod det, i Begyndelsen tillod jeg
det til, Erik, netop de Møder ogsaa blev min ....
Hun kom her ogsaa om Dagen ... vi hørte Mo’rs
Skridt komme over Gulvet derinde — og hun blev
endda og holdt mig fast med sine Kys . . .
Faren æggede hende.
ERIK (stnie). Hvor alle Kvinder ligner hinanden.
EMIL (efter en Stilhed). Det var den første Tid — den
Tid, da hun elskede mig (rejser sig urolig). Jo, jo — for der
var Dage, hvor hun har elsket mig (sætter sig igen).
Da hun saa havde lært mig at lyve og at besudle
min Mo’rs Hus — saa lærte hun mig ét endnu : at
blive bedraget.
Hun forelskede sig i en anden ....
Hun elskede ikke mere mig, men hun vilde ikke
slippe mig . . . Dobbelthed var hende en Nydelse. Hun
trængte til at bedrage. Alle de Paaskud, som
hun før havde fundet for at komme til mig, hun fandt
dem nu for at undgaa mig — og jeg genkendte dem alle
— og de pinte Livet af mig, saa rimelige som hen-
des Løgne var ....
Aa, Gud, aa, Gud, hvor var de Dages Elendighed
stor . . . Stenene vilde den have rørt, hende rørte den
ikke.
Jeg saå dem sammen — alt deres Væsen var Kær-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free