Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Sørgespil - Brødre - Tredie Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 46
EMIL (mat). Hm ja, magtesløs.
(Stilhed).
EMIL. Nu tænker jeg kun ofte med Angst, at ogsaa
din Time en Gang vil komme ....
Men, Erik, lov mig blot én Ting — — aa nej, lov
det ikke, men bestræb Dig for: ikke at begynde med
at lyve ....
(Bevægelse hos Erik).
Kvinderne har saa mange Vaaben, og de benytter
dem saa grusomt ....
(Stilhed).
Hun havde ingen Kælenavne og Elskovsord, dem
kunde hun kun skrive .... hun kendte kun ét Ord,
Erik, men det stjal al en Mands Vilje (sagtere): „Du" . . .
„Du".
ERIK (staar op).
EMIL (sunken hen i Erindringen). Og hun løj med en Stemme,
saa Gud maatte tro hende — en Stemme, saa oprigtig,
hendes skønne Stemme. Det var en Alt. aa, hvor den
svøbte sig blødt om Ordene, hvormed hun bedrog mig.
ERIK (hen for sig). Nej, nej — hvor skulde det være
muligt . . . ?
EMIL. Hvad er der?
ERIK (forvirret). Jeg lider jo, fordi Du lider.
EMIL (som før). Og midt i sin Last var hun et Barn
— aa, dette Barneansigt mod de hvide Puder .... skal
jeg da aldrig glemme det?
ERIK (i Angst). Emil.
EMIL (som vaagnende, forvirret). Min Gud, min Gud ....
og det er Dig, jeg fortæller alt det . . .
ERIK. Du maa, Emil ....
Sig mig, hvordan saå hun ud?
Mørk?
EMIL. Ja ... mørk.
Men hendes Øjne var blaa. Man spejdede sig træt i
hendes Øjne.
ERIK. Og hendes Navn?
Nej, nej, jeg vil ikke vide hendes Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
