Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Sørgespil - Naar Kærligheden dør - Første Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 54
Og Du?
VILHELM. Det véd Du jo.
Men forresten har jeg løbet Byen rundt.
ADDA. Hvor Vejret er smukt. Det var i Dag, vi
skulde ta’e i Skoven.
VILHELM. Ja. (Peger paa Skrivebordet). Hvad er det? Er
det nu kommet her ind?
ADDA. Ja.
Han sidder undertiden og arbejder herinde nu. Han
siger: det er ligesom han dog „saa kom mig nærmere".
VILHELM. Han bliver mer og mer sentimental.
ADDA. Ja, desværre. (Peger paa Chaiselonguen). Sæt Dig
nU, Willy, Saa henter jeg Vin . . . (Hun gaar ad Døren tilhøjre
og kommer straks tilbage med Karaffel og Glas).
Det er det Mærke, Du holder mest af. Nu har jeg
da endelig faaet det opspurgt.
VILHELM (skænker i et Glas, lidt træt). Hvor Du forkæler
mig.
ADDA (ved Siden af ham paa Chaiselonguen, smiler). Aa nej
. . . Willy.
Hvorfor har Du løbet Byen rundt?
VILHELM. For Pengene naturligvis.
ADDA. Aa, de usalige Penge.
Du, naar Du ikke er her, saa ligger jeg kun her paa
Sofaen og stirrer og stirrer op i Loftet og tænker kun
det ene Ord : Penge, til jeg tilsidst synes, de maatte
falde ned fra Gesimsen til mig — saa brændende øn-
sker jeg mig dem . . . (smiler).
Hm, jeg har aldrig tænkt paa Penge før nu.
VILHELM. Nej, det behøver Kvinderne jo ikke.
ADDA. Nej, jeg ikke før nu.
VILHELM. Aldrig at ha’e en rolig Stund, aldrig en
rolig Time — jo, det er muntert.
ADDA. Og saa hjælper det saa lidt — alt, hvad man
kan skaffe.
VILHELM (utaaimodig). Du véd jo, Adda, hvor det pi-
ner mig, at Du gi’er mig .....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
