Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - To Sørgespil - Naar Kærligheden dør - Anden Scene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 NAAR KÆRLIGHEDEN DØR —
ADDA. Det er Obligationer (tager paa dem).
OLUF. Ja.
ADDA. Hvormange Penge ... er der?
OLUF. Femten Tusind.
ADDA. Saa meget. (Bon). Man var hjulpen med saa
mange Penge.
OLUF. Hjulpen?
ADDA. Ja, jeg mener, det var dejligt at have . . .
OLUF (hen tii hende). Vilde Du saa være glad — glad
som i gamle Dage?
ADDA (aandende ud). Ja glad!
OLUF. Hvor Du er kommen til at holde meget af
Penge.
ADDA (siaar Hænderne sammen). Ja, man maa ha’e dem,
Du.
OLUF (tager hendes Hænder og betragter dem). Hvorfor gaar
Du ikke — mer med dine Ringe?
ADDA. Ringe? Jeg har lagt dem hen —, jeg véd
saamæn ikke hvorfor . . .
OLUF. Nu bærer Du kun min — vor . . . (kysser hen-
des Haand).
ADDA (tager sin Haand løs). Ja.
OLUF. Saa længe Du bærer den, Adda, saa véd jeg,
jeg er sikker paa Dig . . .
Der er for mange hellige Løfter smedede til den.
Jeg kan ikke gøre for det. og der er jo ingen Grund
dertil . . . men jeg tænker i den sidste Tid saa ofte
paa : hvis det nogensinde skulde ske, at Du kom til at
elske en anden . . .
(Stilhed).
Min Fa’r havde en Ven — han giftede sig, da han var
halvgammel, med en Pige paa to og tyve Aar ... et
halvt Aar efter tog hun sig en Elsker paa sin Alder . . .
Den halvgamle Mand fik alt at vide . . .
Saa lod han de to Unge rejse bort sammen . . .
Aa, hvor maa han have lidt Dage og lange Nætter
ved at tænke paa deres Lykke en Lykke, der
vel var saa hel og hed og stærk ....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>