Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Ti Aar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 68
Hvor ofte vil ikke, naar jeg lægger Pennen, mine Tanker vende
hjem til Deres Stuer, hvor „han" — som Børnene kaldte mig — i
Fjor saa tit fortalte saa mange af disse „glade" Livets Hændelser under
Børnenes Latter, fortalte for Dem og Deres Mand og „Flokken" i
mange lykkelige Timer.
Hvor ofte vil min Tanke ikke vende hjem til Deres Land, der har
ydet mig Gæstfrihed som intet andet, og hvor jeg har Venner som
intetsteds.
Deres skønne Land.
Saa vel jeg husker det Aar, da jeg saå Vestlandet for første Gang.
Det havde været et saa besynderligt Aar: mens jeg rejste fra Land
til Land, var det som Foraaret bestandig skulde flygte foran mig og jeg
kun se som en Flig af dets grønne Kappe.
Jeg var i Finland — langt mod Nord, man sagde mig, tror jeg, det
var Europas nordligste Jernvejsstation. Jeg var en Aften i Selskab, og
saa, da vi skulde gaa og Damer og Herrer i Forstuen kom i de store
Pelse, sagde en af de unge Fruer
:
— De maa da med til Majfest.
— Majfest? sagde jeg.
— Ja, i Morgen. Det er første Maj. Den fejres i Skoven.
Jeg lo og sagde: Midt i Sneen; for Sneen laa favnhøjt.
Vi skiltes fra Værtens, og vi vandrede hjem under en vinterhøj
Himmel med den knitrende Sne under Fødderne.
Og den næste Dag kørte vi til Majfest i Kane. Hvor lystigt det
var: Slæder væltede i altfor høje Driver. Unge Folk havde Grankviste
fæstede i deres Hat. I Skovens Sommerpavillon stod alle Vinduer og
Døre aabne. Fruer og Frøkner sad paa Balkoner, indbundne i Pelse.
Vort Selskab spiste i Salen. Taffelmusik var der af Blæsere: hvor
de blæste lystigt alle Vaarens Melodier, mens Hornene var ved at
fryse fast i deres Mund. Alle Altandøre stod aabne.
Saa spurgte jeg: Men naar kommer da egentlig Vaaren her?
Og en ung Dame sagde, mens hun saå langt ud over den islagte
Bugt (hvor lykkeligt hun smilede):
— Aa, om seks Uger, sagde hun:
— Og saa bliver her saa skønt.
I Wasa ventede jeg da ikke paa Vaaren. Jeg vendte tilbage til
Petersborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
