Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Tournée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87 . EN TOURNÉE
Og Impresario, der uafbrudt tørrede Sveden af sig
med et forbavset Udtryk i Ansigtet, sagde
:
— Ja, det er s’gu underligt, og blev staaende, stir-
rende langt for sig, fortabt i Forbavselsen.
Hr. X. sagde blot — og aldrig i mit Liv skal jeg
glemme det Tonefald; han havde allerede stukket
Fingrene i Jorden og vidste, hvor „Herman-Bang-Tour-
néen" sad —
:
— Naa, saa gaar Tæppet.
Forestillingen begyndte.
Det var min lille Enakter. Den spilledes saa jævnt.
Publikum sad, som om den Sag aldeles ikke kom
dem ved. Der var enkelte, der i Parkettet underholdt
hinanden ret højlydt om ganske andre Ting. Adskillige
forlod Huset.
Hel Tavshed blev der først, da Tæppet faldt. Da var
der meget tyst — som i et Selskab efter en Historie
uden Pointe.
Tournéens Medlemmer klædte sig om til den næste
Pjes.
Jeg tror nok, at man spillede „Kammerater", og Fru
A. og Hr. Y. havde Rollerne. Publikum var begejstret.
Publikum begejstredes aftenlig over „Kammerater",
fordi jeg ikke var paa Scenen.
Der var to Fremkaldelser.
X., der sad i Garderoben og sminkede sig om til
„En Forlovelse"s Svigerfader, sagde:
— Satan, skulde det gaa endnu?
Og Impresario, hvis smaa Ben i bevægede Øjeblikke
kan gaa som et Par Trommestikker, røg op og ned i
mit Rum og sagde :
— Hvad sagde jeg? hvad sagde jeg? Et Mundheld,
Impresario havde — han havde aldrig sagt nogetsom-
helst.
Det kunde vist særdeles vel være gaaet endnu, naar
vi resolut havde givet Hr. Y. mine Roller — undtagen
i min Enakter, som sikkert maatte bort fra Repertoiret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
