Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - En Tournée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HERMAN BANG 92
X. flyttede atter ind til Damerne. Han var fyldt af
alle Impresariers Haab.
— Kære Børn, sagde han, det er Tingen — man
skal have Byerne garanterede. Hvad Resultat vilde vi
ikke haft, om vi havde haft dem garanterede?
— Og saa skal man ta’e de smaa Byer, blev han
ved, dér er dog Intelligens. De Folk faar Tid at tænke,
de har Stunder til at dømme . . .
X. fløj op i Lovtaler over de smaa Byer.
Routen blev forandret for at vi kunde medtage S
—
købing. Routen var let forandret : der kom hver Dag
venlige Breve fra velsindede Boghandlere, som „paa
Grund af Forholdene" indstændig fraraadede deres By.
Vi kom altsaa til S—købing. Theatret var lejet, men
ellers var Byen ganske uforberedt. Den vidste slet ikke,
hvad der i Retning af Kunstnydelse ventede den.
Og Slagteren var ude i Geschæft — blev der sagt,
i en anden Kant af Landet.
Vi kørte videre — ned ad Vestkysten.
Vi rejste mest ved Nattetid. Vi drog gennem Landet
som en Flok Flaggermus. I Ribe afhentedes Damerne af
bekymrede Slægtninge.
X. tog sig i Hotellet en sidste Bid før Afrejsen. Glad
og bred sad han og stak ud en Afskedsdram:
— Nej, Børn, sagde han, jeg har været med til me-
get. Men ligegodt — dette var noget af det værste.
Saa rejste han.
Y. og jeg gav om Aftenen en Oplæsning.
Vi gik et Stykke bagefter Trommeslageren, mens han
under mange Hvirvler forkyndte Underholdningen i Ga-
derne.
Det var den sidste Trommehvirvel, der rørtes for
Herman- Bang-Tournéen.
Men vi havde rigtignok ogsaa naaet Grænsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>