- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
98

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Impresario

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 98
hans Entré en Buket af en behandsket Damehaand. Jeg
havde en stille Overbevisning om, at Hr. Theodor havde
ældre Forbindelser paa de Pladser.
Hr. Theodors Humør stod imidlertid paa Nul. Vinte-
ren havde i det Hele taget været slet, og den døde Tid
var i Anmarch. Han maatte i den elvte Time finde paa
noget; og det maatte være noget, som intet kostede.
Han fik den Idé at skrive efter „den lille Dengre-
mont".
Vidunderbarnet Dengremont var hans Livs Bedrift:
— Min Herre, sagde han, vi har sammenspillet en
Million i tre Verdensdele.
Og iført Slaabrok’en og de lysebrune fortabte han
sig i Lovtaler over „Underet" :
— Min Ven, sagde han : en saadan Sukces kan gøres
med et Tøndebaand . . . Men iøvrigt sætter jeg Pris paa
Børn. De gør ingen Vanskeligheder, man har Krammet
paa dem : de spiller uden Vrøvl . . .
Hr. Theodor havde nu, som sagt, paany skrevet efter
Dengremont. Han sad nede og var Sekondviolin i et
Orkester i Paris.
— Der er jo intet at tabe, sagde Impresario : Man
kan altid forsøge ham.
Han forsøgte, og Hr. Maurice Dengremont kom.
Jeg saå ham paa Ankomst-Dagen. Han var af Højde
som en preussisk Rigsforsvarer af Livgarden, tynd som
en Stok og i Diplomatfrakke å 50 Frcs. Hr. Theodor
udstyrede ham med to Diamantringe.
Luften i Nr. 21 var lummer.
Jeg spurgte om Aftenen Impresario, hvad han ven-
tede sig.
— Min Herre, sagde han og talte, som om han paa
en Koncertprøve skulde overdøve samtlige Instrumenter
i Orkestret: jeg har ansat ham til en Matinée. Halv-
delen tilfalder de Fattige.
Jeg indsaa jo, at meget ventede han sig ikke.
Maurice Dengremont optraadte kun denne ene Gang
i Stockholm. Da jeg paany vendte tilbage til Hoved-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free