- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
106

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Hvordan man bliver Forelæser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 106
høvedes heller ikke. Jeg saå, det var Krach’et. Kakkel-
ovnene stod sorte og tomme, ingen skøttede dem, Pul-
tene var forladte, ingen arbejdede. Folkene bare drev,
— hver optagen af sit, som for alle var det samme
:
hans Ruin — uden at se paa hinanden, rundt i alle
Stuer.
Kasserersken sad ned paa en Trykpapirs-Rulle og
nikkede tankeløst med Hovedet.
De underligste Folk kom ind fra Gaden ad Dørene,
ingen vogtede. Og ogsaa de gik tavse omkring, menings-
løst — de fremmede Mennesker.
Ingen spurgte dem, og ingen jog dem væk.
Stille var der, trods alle de Gaaendes Trin, for alle
listede. Kun Maskinen nedenunder arbejdede endnu,
stønnende, som vilde den ikke trække mer.
Vi ventede Timer. Det blev sikkert, at Ejerne var
borte. Men dog blev vi gaaende. Et Par Kontorister gav
sig til at spise og drikke 01 ved en Pult.
Saa tænkte jeg først: Du skal jo holde Forelæsning.
Og jeg begyndte at memorere her midt under Op-
løsningen. Men jeg sansede ingenting og plaprede bare
idéløst Ordene og — besluttede paa én Gang : at stryge
det om Dionysos’ Fest.
Jeg maatte tage hjem at klæde mig paa. Jeg havde
ikke en Tanke i mit Hoved. Jeg kom ud i Kasino. Det
var altfor tidligt, og i Kunstnernes Venteværelse havde
ingen lagt i.
Jeg gik til og fra Vinduet. Midt i min Forfjamskelse
maalte jeg Gaden: om der kom nogen. Der arriverede
en og anden, han gik op ad Trappen dernede, stand-
sende paa hvert Trin og seende sig tilbage : om der mon
kom fler.
Inde i Salen begyndte de at klapre med Sæderne.
Jeg saå derind gennem Dørsprækken. Indgangsdøren
gik dog nu og da — underlig stilfærdigt, mens et Par
enlige Væsener smøg sig ind, som man gør det ved
Foretagender, til hvilke man stille har Mistillid.
En Ven kom ind. Jeg var atter vogtende ved Vinduet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0112.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free