Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Ferie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113 FERIE
— Gott, was die Leute sich fur eine Muhe geben,
hvorpaa hun strikkede videre.
Selv hengav hun sig hovedsagelig til Betragtninger
over Publikums Urimelighed.
— De vil ikke mere høre mig, sagde hun og betrag-
tede En med runde og højst uforstaaende Øjne.
— Og dog er min Stemme saa stor som nogensinde.
Fru Maria Bilt var noget over halvtreds, og hendes
Rumfang maatte udmaales i mangfoldige Kubikfod. I
Ansigtet saa hun ud, som var hun kobberforhudet. Hun
bar rødlig Chignon, der saa falmet ud, som var den tyve
Aar gammel.
I Aarenes Løb var hun blevet meget uforholdsmæs-
sigt udviklet bagtil, saa adskillige Stole vægrede sig ved
at rumme hende. Hun befandt sig i en bestandig Sved,
som hun taalmodig kørte rundt i sit Ansigt med sin
Strømpe.
Hendes Rollefag var Margrethe i „Faust".
Hun kunde ikke blive seks Uger i Træk borte fra et
Theatergulv og hun brød Aaret langt hver Maaned op
fra Wien for at synge i de besynderligste Afkroge af
Monarkiet.
Midt i Højsommeren drog hun paa Gæstespil i Inns-
bruck.
Hun græd for Madame Simonin, der raadede hende
til at optræde ved Kirkekoncerter.
— Mein Gott, sagde hun : der er hun jo dækket af
Orglet.
Naar Fru Bilt ikke strikkede, afsendte hun Offerter
til Agenterne. De var ledsagede af Billeder, tagne i
Aaret 1860.
Der kom aldrig Svar.
Kammersangerinden tilbragte sit Liv i Forbavselse
over dette Faktum.
— Begreifst du, Sofi und ich håbe ihm doch
geschrieben?
Hun begreb absolut ikke.
H.B.VI 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
