Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Ferie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123 FERIE
der høstede, holdt inde med deres Gerning og saå efter
det sære Tog.
Der var grønne Enge og endnu bestandig Frugttræer
rundt om Husene, som begyndte at ligge mere spredt.
Førerne traver bagved, snakkende med hinanden; og
Muldyrene, der kender Vejen, gaar sindigt fremad, gan-
ske sindigt.
Toget kommer gennem Skov af Birke, fine, hvide
Stammer med Løv, der hvisker i den stille Dag. Vasili,
der vandrer ved Siden af sit Muldyr, synger dæmpet en
russisk Sang.
Vender man Blikket tilbage, er det, som var Landet
veget ud under os, og det begynder at brede sig frem
for os ligesom et Kort. Men fra Dalen lyder endnu
Togenes travle Støn — uroligt.
Granskove naa’r vi og besynderlig Fyr med Pigge i
uhvre Duske og Lærk. Et ensomt Hus gemmer sig
midt i Skoven.
Det begynder at lide mod Aften, og under os vældede
Tusmørket gennem Dalene, slørende Flod, Skove og
Byer. Og det var, mens Mørket svømmede langsomt
frem, som bredte der sig for vore Fødder dunkle og
stille Søer.
Førerne gik ved Siden af deres Dyr, og Vejen blev
stejlere.
Man hørte kun Professor Amandas bestandige Jam-
ren og Fru Marie Bilt, der ikke fik Plads i sit Sæde
og som blev ved at sige
:
— Was wollt’ ich da? was wollt’ ich da?
Maanen kom frem og Bjergets bratte Sider blev over-
gydt af dens Skær — et stille lvsende Hvidt, hvor Gæ-
sternes Tog udspændte lange Skygger.
Forsigtig travede Muldvrene frem, nu og da stræk-
kende de lange Halse frem over Afgrunden for ved
Kanten at afrive en Urt med de tørstige Tunger.
Bestandig stiger Maanen højere, og det er, som alle
Bjerge svømmede i Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
