- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
140

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - „Enaktere“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HERMAN BANG 140
Tonen var mild og venlig, Virkningen ikke desto
mindre betydelig.
Sceneinstruktøren var knust. Professoren gik over
til at hjælpe paa Forfatteren.
Men hvorledes hjalp han saa ikke ogsaa ham.
Naar i alle disse Aar „Hverdagskampe" en og anden
Gang er faldet mig i Hænderne, har jeg altid med
samme Undren maalt dette tarvelige og ret skruede
Stykke Komedie, der i Bogen staar trykt — med det
skønne Miniatur-Skuespil, Høedt af en saadan Libretto
havde skabt.
Hvormange Følelsesovergange havde han ikke læst
ud af de pauvre Ord, hvormange Stemninger havde
han ikke skabt, hvormange Virkninger havde han tryl-
let frem af de spæde Optrin.
Men hvilket Arbejde var det saa ikke ogsaa.
For denne Iscenesætter var alt vigtigt: Dekoration,
hvert eneste Møbel, Skuespillerens Dragt, Belysningen.
En Time, mer end en Time brugte han til Prøve blot
med Lampisten for at faa et Tusmørke, som han vilde
have det.
Og alt det, saa mangfoldigt, saa omhufyldt det var,
blev for ham kun Arrangørens Værk : saa efter det be-
gyndte Instruktørens. Og forfølgende det Digt, som Li-
brettoen havde født inde i hans Hjerne — et Digt,
fuldt af Lys og Skygge, Inderlighed og Sjæl, Udtryk
for Lidelse og Glæde, skyggende eller lysende over
hinanden — gik han til at gøre sin Digtning til Virke-
lighed ved Hjælp af Skuespilleren, sit Redskab.
Han stemte saa sikkert, som Spilleren stemmer sit
Instrument, hver deres Tone ind i den Symfoni af Men-
neskerøster, som Stykkets Samtaler var blevet i hans
Øren. Han fulgte hver deres Replik i Hælene for at
berige den med sin Følelsesrigdom, der lod den simp-
leste Sætning som lyse i alle modsatte Farver.
Han bekymrede sig om Stort som om Smaat.
Hr. Abrahams skulde etsteds komme ind og lægge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0146.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free