- Project Runeberg -  Værker i Mindeudgave / Sjette Bind /
159

(1920-1921) Author: Herman Bang
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ti Aar - Udvist af Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159 UDVIST AF TYSKLAND
Man kunde ikke se, at det videre interesserede den
behandskede Mand. Men han bad mig dog — for en
Ordens Skyld : det Hele var jo „en Formsag" — tilføje
ogsaa det Blads Navn.
Hvad jeg gjorde og skrev: „Bergens Tidende".
Den fortræffelige Mand takkede. Han behøvede ikke
flere Blade nu. Han talte nogle Ord om „en saa an-
strengende Virksomhed" og stak Papiret til sig: det
var tilstrækkeligt.
Han var meget behagelig, som sagt, men gav mig
dog ikke Haanden, da han gik.
Da jeg to Dage efter kom hjem fra Theatret, med-
delte min Værtinde mig, at der havde været en underlig
Mand hos mig, som absolut vilde vente paa mig og
havde ventet i tre Timer.
Men jeg havde været i „Deutsches Theater", hvor
man nødig stryger for meget af Schiller, og jeg havde
set „Don Carlos", saa tilsidst var det dog blevet den
mærkelige Mand for meget, og han var gaaet igen.
Næste Morgen blev jeg vækket af min bedste Søvn
:
Den sære Herre var der igen.
Jeg bad ham venligst komme, naar ordentlige Folk
stod op. Nu sov jeg.
Men Værtinden sagde, det gik vist ikke an. For han
var, troede hun, fra Politiet.
Jeg satte mig op i Sengen: Fra Politiet? Hvad Pok-
ker vil han? spurgte jeg.
Ja, sagde Værtinden, der var ganske forskræmt: det
fik jeg vel nok at vide, naar jeg nu kom ind — for den
sære Mand ventede. Han vilde ikke gaa.
— Han vilde vente.
Ganske rigtigt — Herren ventede.
Han bad mig — slet saa høflig som Manden forleden
var han ikke — tage Sagen roligt: Men jeg maatte
møde paa Politistationen.
Paa Hovedstationen.
Jeg sagde, jeg skulde komme i Løbet af en Time.
Men han paastod, han maatte følge mig — og straks.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 14:24:50 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bang/6/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free